• Sammenlign mediernes tre roller i demokratiet (figur 8.4). Hvilken rolle mener du er den vigtigste? - Jeg synes, den mobiliserende agent er den vigtigste rolle for medierne, da jeg mener det er vigtig at få skabt mere interesse for politik, især for de unge. Jeg synes, det er en god måde at skabe mere interesse omkring politik gennem nyheder og andre formater som har viden omkring politik. • Hvad vil det sige, at medierne nogle gange optræder som den fjerde statsmagt? - Det som menes med at medierne er den fjerde statsmagt er, at medierne efterhånden har en kæmpe indvirkning i al med politik og andre vigtige ting for samfundet. Medierne er blevet en vigtig del i forhold til formidling af meninger og holdninger og informere den almene borger objektivt, så borgerne selv kan tage deres egen indgang til de forskellige debatter. • Hvad betyder det, at medierne forenkler? - Medierne forenkler fordi der er begrænset sendetid, og derfor forenkler medierne så modtagerne forstår, hvad det drejer sig om. På en kort og præcis måde. Forenkling virker også på den måde, at politikerne kan svare nemt og forståeligt på komplicerede spørgsmål, på den måde fremstår politikerne klare og forståelige. • Hvad betyder det, at medierne lægger vægt på identifikation? - Begivenheder omkring personer og helst højtstatuspersoner, (fx statsministre, præsidenter), favoriseres i medierne. Så de bliver de primære nyheder i medierne. • Hvad betyder det, at medierne polariserer og vægter sensation? - De sager som er mest konfliktrige har lettest ved at komme i medierne, frem for mere kedelige nyheder, selvom de kan være mere væsentlige. Politikere som er mere åbne og ikke så bange for at tage en diskussion, har også lettere ved at komme i medierne. Det kan også være politikere som har dummet sig eller lignende. De vil også have lettere ved at ramme overskrifterne i medierne. Et eksempel på dette kan være Lars Løkke, da han røg ind i tøjskandalen. Her ser man ting som ikke rigtig har relevans for politikverdenen som sådan, men her dummer han sig, og det vil medierne gerne have i overskrifterne. • Forklar hhv. ettrinsmodellen , totrins -modellen og anvendelses-modellen. - Ettrins-modellen - kanyleteorien: Her har medier en direkte og stærkt effekt på modtagerne. Grundet denne model også kaldes kanyleteorien er, fordi medierne stempler deres budskaber ind i folks bevidsthed, ligesom en kanyle som bliver stukket ind i armen på en person. Her bliver de såkaldte ”passive” borgere nærmest hjernevasket af medierne. Totrins-modellen: Her har medierne kun effekt på nogle få nøglepersoner, som så derefter går ud og påvirker resten af befolkningen gennem diskussioner og lign. Den personlige kommunikation får altså tildelt en større rolle i denne model. Anvendelses-modellen: Tager udgangspunkt i borgernes behov. Modtagerne vælger ifølge denne model på baggrund af deres fornuft, mellem de mange påvirkninger, som medierne bombarderer dem med. Rasmus og Julius
○ Civilt forum: Medierne giver mulighed for deltagelse i udveksling af informationer og synspunkter, samt sikrer, at der er balance i deres dækning af politiske emner.
○ Mobiliserende agent: Medierne giver gennem nyheder og andre formater viden om politik, øger politisk interesse og deltagelse i demokratiske processer.
○ Vagthund: Medierne giver uafhængig, kritisk, relevant og grundig dækning af emner som magtmisbrug, offentlige skandaler og resultater (eller mangel på resultater) af politisk arbejde.
Den fjerde statsmagt:
○ Vi har de tre statsmagter der lyder; den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Nogle gange siger man, at medierne udgør den fjerde statsmagt.
○ Medierne har altid været en stor del af den politiske verden. Medierne laver en connection mellem borgere og politikkere, og det er derfor utrolig vigtigt at medierne forholder sig inde for nogle bestemte "regler". For det første skal medierne levere objektiv information om relevante forhold og begivenheder. For det andet skal det politiske indhold fremkomme fra flere politiske synsvinkler, så flest mulige får noget ud af det der bliver sagt. Til sidst er det utrolig vigtigt, at de fører kontrol med statsmagten og økonomiske magthavere, så borgerne ikke bliver udsat for magtmisbrug. (Vagthund, figur 8.4)
Medialisering:
○ Medierne forenkler: Der er begrænset plads/tid til at komme frem med politiske input/nyheder. Borger skal have bedst mulig forståelse for indholdet, hvilket også betyder at politikere, der kan fremskønne deres egne holdninger kort og konkret, er meget bedre i mediernes lys.
○ Medierne lægger vægt på identifikationsfaktoren: Begivenheder omkring "vigtige" personer i samfundet (statsministre, præsidenter osv.) sættes i fokus, de favoriseres i medierne.
○ Medierne lægger vægt på identifikation: Uenigheder blandt politikere sættes mere i fokus, selvom det måske ikke er det mest relevante. Politikere der har nemt ved at tage diskussioner op, og ikke er bange for politiske uenigheder og "slagsmål", har bedre ods for at få adgang til medierne. Selv når det går ud over politikernes privatliv, kommer det stadig langt hurtigere i overskrifterne.
Medierne polariserer og vægter sensation: At en skandale om en politiker der har været utro, har relativt let ved at få adgang til medierne, i forhold til en mere "kedelig" sag.
1. Civilt forum: ○ Medierne udveksler information og synspunkter - de balancere hvor meget dækning der er på de forskellige politiske emner. Mobiliserende agent: ○ Gennem nyheder giver medierne viden om politik, øger politisk interesse og deltagelse i demokratiske processer. Vagthund: ○ Medierne giver kritik - De dækker 'dårlige' emner, som magtmisbrug, offentlige skandaler og resultater af politisk arbejde. 2. De er vagthunde. De sørger for at politikerne ikke laver magtmisbrug og udnytter deres magt som politiker. 3. Medierne gør det enkelt og let at forstå, så alle kan være med. 4. Medierne går efter de højt rankede/status mennesker - Jo højere status du har, jo lettere har du ved at komme i medierne. 5. Medierne vægter de nyheder højst, som indeholder konflikter og uenigheder. Normale nyheder er kedelige og derfor går de efter de politikere der ikke er bange for et lille 'slagsmål' for åben skæm - de politikere har ofte let ved at få adgang til medierne. 6. Ettrinsmodellen (kanyleteorien): ○ Medierne har en direkte stræk effekt på modtagerne - medierne stempler deres budskaber ind i folks bevidsthed. Totrinsmodellen: ○ Medierne rammer kun nogle få nøglepersoner, som derefter går ud til venner og familier og påvirker dem med samtaler og diskussioner. Anvendelsemodellen: Medierne rammer ikke folk på sammen måde i denne model - her vælger borgerne nemlig selv hvad der påvirker dem og hvad der ikke gør.
• Sammenlign mediernes tre roller i demokratiet (figur 8.4). Hvilken rolle mener du er den vigtigste? - • Hvad vil det sige, at medierne nogle gange optræder som den fjerde statsmagt? - Medierne er den fjerde statsmagt, grundet medierne skal holde øje med, hvad politikere og andre magthaverne foretager sig og på den måde holde dem i ørerne. Men medierne har også stor indflydelse på, hvad vi får at vide om, hvad der sker i samfundet. - Medierne er på den måde med til at holde øje med hele det politiske system og skal på den måde sikre, at demokratiet fungerer. Det betyder, at medierne har en del magt. For det er jo netop medierne, der bestemmer, hvad og hvem der skal holdes øje med. Hvad betyder det, at medierne forenkler? - Medierne forenkler fordi der er begrænset sendetid, og derfor forenkler medierne så modtagerne forstår, hvad det drejer sig om. På en kort og præcis måde. Forenkling virker også på den måde, at politikerne kan svare nemt og forståeligt på komplicerede spørgsmål, på den måde fremstår politikerne klare og forståelige. • Hvad betyder det, at medierne lægger vægt på identifikation? - Begivenheder omkring personer og helst højtstatuspersoner, (fx statsministre, præsidenter), favoriseres i medierne. Så de bliver de primære nyheder i medierne. • Hvad betyder det, at medierne polariserer og vægter sensation? - De sager som er mest konfliktrige har lettest ved at komme i medierne, frem for mere kedelige nyheder, selvom de kan være mere væsentlige. Politikere som er mere åbne og ikke så bange for at tage en diskussion, har også lettere ved at komme i medierne. Det kan også være politikere som har dummet sig eller lignende. De vil også have lettere ved at ramme overskrifterne i medierne. Et eksempel på dette kan være Lars Løkke, da han røg ind i tøjskandalen. Her ser man ting som ikke rigtig har relevans for politikverdenen som sådan, men her dummer han sig, og det vil medierne gerne have i overskrifterne. • Forklar hhv. ettrinsmodellen , totrins -modellen og anvendelses-modellen. - Ettrins-modellen - kanyleteorien: Her har medier en direkte og stærkt effekt på modtagerne. Grundet denne model også kaldes kanyleteorien er, fordi medierne stempler deres budskaber ind i folks bevidsthed, ligesom en kanyle som bliver stukket ind i armen på en person. Her bliver de såkaldte ”passive” borgere nærmest hjernevasket af medierne. Totrins-modellen: Her har medierne kun effekt på nogle få nøglepersoner, som så derefter går ud og påvirker resten af befolkningen gennem diskussioner og lign. Den personlige kommunikation får altså tildelt en større rolle i denne model. Anvendelses-modellen: Tager udgangspunkt i borgernes behov. Modtagerne vælger ifølge denne model på baggrund af deres fornuft, mellem de mange påvirkninger, som medierne bombarderer dem med.
Mediernes rolle som vagthund er helt klart den vigtigste, for at vi kan opretholde vores sunde samfund, uden dem ville ting som korruption nok være en større del af det danske samfund. Mediernes rolle som mellemand er dog også vigtig da det gør at Christianborg ikke føles så fjern for den almindelige dansker.
At medierne er den fjerde-statsmagt vil sige at den i et hvis omfang, også har indflydelse på dem der sidder på Christiansborg, og de kan jo rent faktisk med fældende beviser få en politiker til at gå af.
At medierne forenkler vil sige at de aldrig rigtig går helt ind i politiske sager, sådan at det politiske indhold ikke blive kæmpestor, dog så stort at politikerne kan komme med nogle pointer, det oneliners især gode til. (Yes we can)
At medierne lægger vægt på identifikation vil sige at medierne gerne vil have kendte politikere som har store poster.Vi hører også tit kun politiske historier fra stormagter som vi kan identificere os med fx U.S.A, Storbritannien og Tyskland.
At medierne polarisere vil sige at ofte vælger sager med stor skandale effekt (sensation), ofte om toppolitikeres privatliv og andet. politiker som ikke har noget imod at komme med skabe holdninger. Det gør det også på sin vis, mere interessant at være seer.
Ettrinmodellen: Medierne når direkte ud til alle seer som, æder historierne råt.
Totrinsmodellen: Medierne når direkte ud til opionsledere som diskutere det med vedkommendes omgangskreds.
Andvendelsesmodellen: Borgerne vælger selv hvilke medier de vil tro på, træffer beslutninger ud fra deres egen sunde fornuft.
Maja, Josephine og Caroline • Sammenlign mediernes tre roller i demokratiet (figur 8.4). Hvilken rolle mener du er den vigtigste? 1. Levere objektiv information om relevante forhold og begivenheder + saglige og upartiske 2. Levere meninger og holdninger fra alle sider så borgere selv kan tage stilling (vigtigst) 3. Føre kontrol over magtmisbrug - vagthund
• Hvad vil det sige, at medierne nogle gange optræder som den fjerde statsmagt? - medierne holder øje med, hvad de forskellige politikere og magthavere foretager sig. Så snart en politiker har begået en fejl, har medierne magten til at informere alle borgere i Danmark om nyheden.
• Hvad betyder det, at medierne forenkler? - Medierne vælger politikere som kan svare enkelt og brænde igennem på skærmen så modtagere lettere forstår begivenhederne.
• Hvad betyder det, at medierne lægger vægt på identifikation? - Begivenheder med højstatuspersoner, lande med samme kultur favoriseres. Politikere der tidligere har været i medierne har lettere ved at komme igen.
• Hvad betyder det, at medierne polariserer og vægter sensation? - Sager med konflikter, usædvanlige og overraskende begivenheder af ofte negative betydninger (sensationer) har lettest ved at komme i medierne. - Fx politikers sex uden for ægteskab, private luksusrejser for skatteydernes penge osv
• Forklar hhv. ettrinsmodellen, totrins-modellen og anvendelses-modellen. 1. Medierne stempler deres budskaber ind i folks bevidsthed 2. Medierne påvirker en person som så påvirker andre Borgerne vælger selv mellem de mange påvirkninger hvilke som påvirker
• Sammenlign mediernes tre roller i demokratiet (figur 8.4). Hvilken rolle mener du er den vigtigste ? - CIVILT FORUM: medier og politikerne arbejder samen om at der skal være balance i hvad medierne skal fortælle om politiske emner. -MOBIOISERENDE AGENT: medierne skal øge interessen for politik gennem nyhederne . -VAGTHUND: medierne skal viser borgene om politiske kriser eller misbrug af magt ved politikerne.
• Hvad vil det sige, at medierne nogle gange optræder som den fjerde statsmagt ? - den bliver set som den 4 stats magt fordi de leger vagthunde så borgerne altid ved hvad der sker.. De andre magter er:
-den lovgivende magt - den udøvende magt - den dømmende magt
• Hvad betyder det, at medierne forenkler? - at politikerne skal kunne svare enkelt på et kompliceret spørgsmål, da budskabet skal komme hurtig frem på en forståelig måde under den korte sende tid.
• Hvad betyder det, at medierne lægger vægt på identifikation ? - Medierne favorisere politikere og vælger med omhu hvilke politikere de vil give sendetid Det er ofte de kendte og mere synlige politikere, der ikke er bange for offensive og politisk sjove udtagelser får mere tid i fjernsynet og mere plads i aviserne. Det er ofte også meget hierarkisk. Statsministeren får ofte mere tid taletid end en ordfører eller alm. minister
• Hvad betyder det, at medierne polariserer og vægter sensation ? - det vil sige at sager med stor uenighed eller politiker der er skarpe og klar på diskussioner, eller uvente og overraskende begivenheder, har meget nemmer ved at komme i medierne, grundt det fanger interesse.
• Forklar hhv. ettrinsmodellen , totrins -modellen og anvendelses-modellen - Ettrinsmodellen: kanyle teorien - medierne har stor effekt på os, og får et klart budskab ind i vores hukommelse uden vi tænker over det. -totrins -modellen: Mener ikke at budskabet fra medierne sætte sig på alle personer, men på nogle få som så skal snakke med andre og det så den vej igennem kommer videre og påvirker andre. anvendelses-modellen: Man mener borgerne selv kan tage en selvstændig beslutning om hvad de vil vælge at tro på ud fra hvad medierne fortæller dem. Og at kanyle metoden ikke virker grundet det så ville kunne ses ved et skadet demokrati.
Emma D, Jennifer og Isabella 8.2 Mediernes rolle over for politikkerne og befolkningen
• Sammenlign mediernes tre roller i demokratiet (figur 8.4). Hvilken rolle mener du er den vigtigste ? Civilt forum: Mulighed for deltagelse i udveksling af informationer. Sikrer at der er balance i dækningen af politiske emner. Mobiliserende agent: Giver viden om politik gennem nyheder og andet. Øger politisk interesse. Vagthund: Medierne giver grundig dækning af emner. • Hvad vil det sige, at medierne nogle gange optræder som den fjerde statsmagt ? Medierne af måden politik bliver formidlet ud til borgerne, altså har medierne også en stor rolle for vores holdninger, alt efter hvordan de bliver formidlet videre til os. • Hvad betyder det, at medierne forenkler? Der er begrænset sendetid, altså skal det være så kort som muligt. Og det skal gøres så enkelt at alle kan forstå de enkelte emner drejer sig om. • Hvad betyder det, at medierne lægger vægt på identifikation ? Begivenheder omkring vigtige personer favoriseres i medierne. • Hvad betyder det, at medierne polariserer og vægter sensation ? Begivenheder eller sager der skaber konflikter har lettere ved at komme i medierne, selvom andre sager egentlig kan være mere væsentlige. • Forklar hhv. et-trins-modellen , to-trins -modellen og anvendelses-modellen . Et-trins-modellen: Medierne har en direkte effekt på borgerne, det bliver sammenlignet med at få en kanyle i armen. To-trins-modellen: Medierne har ikke en direkte effekt på borgerne men altså kun på nogle få. Anvendelses-modellen: Meget selvstændig stilling i forhold til medierne. Her vælger modtagerne på baggrund af deres fornuft ikke pga. af medierne.
• Sammenlign mediernes tre roller i demokratiet (figur 8.4). Hvilken rolle mener du er den vigtigste?
SvarSlet- Jeg synes, den mobiliserende agent er den vigtigste rolle for medierne, da jeg mener det er vigtig at få skabt mere interesse for politik, især for de unge. Jeg synes, det er en god måde at skabe mere interesse omkring politik gennem nyheder og andre formater som har viden omkring politik.
• Hvad vil det sige, at medierne nogle gange optræder som den fjerde statsmagt?
- Det som menes med at medierne er den fjerde statsmagt er, at medierne efterhånden har en kæmpe indvirkning i al med politik og andre vigtige ting for samfundet. Medierne er blevet en vigtig del i forhold til formidling af meninger og holdninger og informere den almene borger objektivt, så borgerne selv kan tage deres egen indgang til de forskellige debatter.
• Hvad betyder det, at medierne forenkler?
- Medierne forenkler fordi der er begrænset sendetid, og derfor forenkler medierne så modtagerne forstår, hvad det drejer sig om. På en kort og præcis måde. Forenkling virker også på den måde, at politikerne kan svare nemt og forståeligt på komplicerede spørgsmål, på den måde fremstår politikerne klare og forståelige.
• Hvad betyder det, at medierne lægger vægt på identifikation?
- Begivenheder omkring personer og helst højtstatuspersoner, (fx statsministre, præsidenter), favoriseres i medierne. Så de bliver de primære nyheder i medierne.
• Hvad betyder det, at medierne polariserer og vægter sensation?
- De sager som er mest konfliktrige har lettest ved at komme i medierne, frem for mere kedelige nyheder, selvom de kan være mere væsentlige. Politikere som er mere åbne og ikke så bange for at tage en diskussion, har også lettere ved at komme i medierne. Det kan også være politikere som har dummet sig eller lignende. De vil også have lettere ved at ramme overskrifterne i medierne. Et eksempel på dette kan være Lars Løkke, da han røg ind i tøjskandalen. Her ser man ting som ikke rigtig har relevans for politikverdenen som sådan, men her dummer han sig, og det vil medierne gerne have i overskrifterne.
• Forklar hhv. ettrinsmodellen , totrins -modellen og anvendelses-modellen.
- Ettrins-modellen - kanyleteorien: Her har medier en direkte og stærkt effekt på modtagerne. Grundet denne model også kaldes kanyleteorien er, fordi medierne stempler deres budskaber ind i folks bevidsthed, ligesom en kanyle som bliver stukket ind i armen på en person. Her bliver de såkaldte ”passive” borgere nærmest hjernevasket af medierne.
Totrins-modellen: Her har medierne kun effekt på nogle få nøglepersoner, som så derefter går ud og påvirker resten af befolkningen gennem diskussioner og lign. Den personlige kommunikation får altså tildelt en større rolle i denne model.
Anvendelses-modellen: Tager udgangspunkt i borgernes behov. Modtagerne vælger ifølge denne model på baggrund af deres fornuft, mellem de mange påvirkninger, som medierne bombarderer dem med.
Rasmus og Julius
Mediernes tre roller:
SvarSlet○ Civilt forum: Medierne giver mulighed for deltagelse i udveksling af informationer og synspunkter, samt sikrer, at der er balance i deres dækning af politiske emner.
○ Mobiliserende agent: Medierne giver gennem nyheder og andre formater viden om politik, øger politisk interesse og deltagelse i demokratiske processer.
○ Vagthund: Medierne giver uafhængig, kritisk, relevant og grundig dækning af emner som magtmisbrug, offentlige skandaler og resultater (eller mangel på resultater) af politisk arbejde.
Den fjerde statsmagt:
○ Vi har de tre statsmagter der lyder; den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Nogle gange siger man, at medierne udgør den fjerde statsmagt.
○ Medierne har altid været en stor del af den politiske verden. Medierne laver en connection mellem borgere og politikkere, og det er derfor utrolig vigtigt at medierne forholder sig inde for nogle bestemte "regler". For det første skal medierne levere objektiv information om relevante forhold og begivenheder. For det andet skal det politiske indhold fremkomme fra flere politiske synsvinkler, så flest mulige får noget ud af det der bliver sagt. Til sidst er det utrolig vigtigt, at de fører kontrol med statsmagten og økonomiske magthavere, så borgerne ikke bliver udsat for magtmisbrug. (Vagthund, figur 8.4)
Medialisering:
○ Medierne forenkler: Der er begrænset plads/tid til at komme frem med politiske input/nyheder. Borger skal have bedst mulig forståelse for indholdet, hvilket også betyder at politikere, der kan fremskønne deres egne holdninger kort og konkret, er meget bedre i mediernes lys.
○ Medierne lægger vægt på identifikationsfaktoren: Begivenheder omkring "vigtige" personer i samfundet (statsministre, præsidenter osv.) sættes i fokus, de favoriseres i medierne.
○ Medierne lægger vægt på identifikation: Uenigheder blandt politikere sættes mere i fokus, selvom det måske ikke er det mest relevante. Politikere der har nemt ved at tage diskussioner op, og ikke er bange for politiske uenigheder og "slagsmål", har bedre ods for at få adgang til medierne. Selv når det går ud over politikernes privatliv, kommer det stadig langt hurtigere i overskrifterne.
Medierne polariserer og vægter sensation: At en skandale om en politiker der har været utro, har relativt let ved at få adgang til medierne, i forhold til en mere "kedelig" sag.
1. Civilt forum:
SvarSlet○ Medierne udveksler information og synspunkter - de balancere hvor meget dækning der er på de forskellige politiske emner.
Mobiliserende agent:
○ Gennem nyheder giver medierne viden om politik, øger politisk interesse og deltagelse i demokratiske processer.
Vagthund:
○ Medierne giver kritik - De dækker 'dårlige' emner, som magtmisbrug, offentlige skandaler og resultater af politisk arbejde.
2. De er vagthunde. De sørger for at politikerne ikke laver magtmisbrug og udnytter deres magt som politiker.
3. Medierne gør det enkelt og let at forstå, så alle kan være med.
4. Medierne går efter de højt rankede/status mennesker - Jo højere status du har, jo lettere har du ved at komme i medierne.
5. Medierne vægter de nyheder højst, som indeholder konflikter og uenigheder. Normale nyheder er kedelige og derfor går de efter de politikere der ikke er bange for et lille 'slagsmål' for åben skæm - de politikere har ofte let ved at få adgang til medierne.
6. Ettrinsmodellen (kanyleteorien):
○ Medierne har en direkte stræk effekt på modtagerne - medierne stempler deres budskaber ind i folks bevidsthed.
Totrinsmodellen:
○ Medierne rammer kun nogle få nøglepersoner, som derefter går ud til venner og familier og påvirker dem med samtaler og diskussioner.
Anvendelsemodellen:
Medierne rammer ikke folk på sammen måde i denne model - her vælger borgerne nemlig selv hvad der påvirker dem og hvad der ikke gør.
Samfundsfag
SvarSlet• Sammenlign mediernes tre roller i demokratiet (figur 8.4). Hvilken rolle mener du er den vigtigste?
-
• Hvad vil det sige, at medierne nogle gange optræder som den fjerde statsmagt?
- Medierne er den fjerde statsmagt, grundet medierne skal holde øje med, hvad politikere og andre magthaverne foretager sig og på den måde holde dem i ørerne. Men medierne har også stor indflydelse på, hvad vi får at vide om, hvad der sker i samfundet.
- Medierne er på den måde med til at holde øje med hele det politiske system og skal på den måde sikre, at demokratiet fungerer. Det betyder, at medierne har en del magt. For det er jo netop medierne, der bestemmer, hvad og hvem der skal holdes øje med.
Hvad betyder det, at medierne forenkler?
- Medierne forenkler fordi der er begrænset sendetid, og derfor forenkler medierne så modtagerne forstår, hvad det drejer sig om. På en kort og præcis måde. Forenkling virker også på den måde, at politikerne kan svare nemt og forståeligt på komplicerede spørgsmål, på den måde fremstår politikerne klare og forståelige.
• Hvad betyder det, at medierne lægger vægt på identifikation?
- Begivenheder omkring personer og helst højtstatuspersoner, (fx statsministre, præsidenter), favoriseres i medierne. Så de bliver de primære nyheder i medierne.
• Hvad betyder det, at medierne polariserer og vægter sensation?
- De sager som er mest konfliktrige har lettest ved at komme i medierne, frem for mere kedelige nyheder, selvom de kan være mere væsentlige. Politikere som er mere åbne og ikke så bange for at tage en diskussion, har også lettere ved at komme i medierne. Det kan også være politikere som har dummet sig eller lignende. De vil også have lettere ved at ramme overskrifterne i medierne. Et eksempel på dette kan være Lars Løkke, da han røg ind i tøjskandalen. Her ser man ting som ikke rigtig har relevans for politikverdenen som sådan, men her dummer han sig, og det vil medierne gerne have i overskrifterne.
• Forklar hhv. ettrinsmodellen , totrins -modellen og anvendelses-modellen.
- Ettrins-modellen - kanyleteorien: Her har medier en direkte og stærkt effekt på modtagerne. Grundet denne model også kaldes kanyleteorien er, fordi medierne stempler deres budskaber ind i folks bevidsthed, ligesom en kanyle som bliver stukket ind i armen på en person. Her bliver de såkaldte ”passive” borgere nærmest hjernevasket af medierne. Totrins-modellen: Her har medierne kun effekt på nogle få nøglepersoner, som så derefter går ud og påvirker resten af befolkningen gennem diskussioner og lign. Den personlige kommunikation får altså tildelt en større rolle i denne model. Anvendelses-modellen: Tager udgangspunkt i borgernes behov. Modtagerne vælger ifølge denne model på baggrund af deres fornuft, mellem de mange påvirkninger, som medierne bombarderer dem med.
Mediernes rolle som vagthund er helt klart den vigtigste, for at vi kan opretholde vores sunde samfund, uden dem ville ting som korruption nok være en større del af det danske samfund. Mediernes rolle som mellemand er dog også vigtig da det gør at Christianborg ikke føles så fjern for den almindelige dansker.
SvarSletAt medierne er den fjerde-statsmagt vil sige at den i et hvis omfang, også har indflydelse på dem der sidder på Christiansborg, og de kan jo rent faktisk med fældende beviser få en politiker til at gå af.
At medierne forenkler vil sige at de aldrig rigtig går helt ind i politiske sager, sådan at det politiske indhold ikke blive kæmpestor, dog så stort at politikerne kan komme med nogle pointer, det oneliners især gode til. (Yes we can)
At medierne lægger vægt på identifikation vil sige at medierne gerne vil have kendte politikere som har store poster.Vi hører også tit kun politiske historier fra stormagter som vi kan identificere os med fx U.S.A, Storbritannien og Tyskland.
At medierne polarisere vil sige at ofte vælger sager med stor skandale effekt (sensation), ofte om toppolitikeres privatliv og andet. politiker som ikke har noget imod at komme med skabe holdninger. Det gør det også på sin vis, mere interessant at være seer.
Ettrinmodellen: Medierne når direkte ud til alle seer som, æder historierne råt.
Totrinsmodellen: Medierne når direkte ud til opionsledere som diskutere det med vedkommendes omgangskreds.
Andvendelsesmodellen: Borgerne vælger selv hvilke medier de vil tro på, træffer beslutninger ud fra deres egen sunde fornuft.
Maja, Josephine og Caroline
SvarSlet• Sammenlign mediernes tre roller i demokratiet (figur 8.4). Hvilken rolle mener du er den vigtigste?
1. Levere objektiv information om relevante forhold og begivenheder + saglige og upartiske
2. Levere meninger og holdninger fra alle sider så borgere selv kan tage stilling (vigtigst)
3. Føre kontrol over magtmisbrug - vagthund
• Hvad vil det sige, at medierne nogle gange optræder som den fjerde statsmagt?
- medierne holder øje med, hvad de forskellige politikere og magthavere foretager sig. Så snart en politiker har begået en fejl, har medierne magten til at informere alle borgere i Danmark om nyheden.
• Hvad betyder det, at medierne forenkler?
- Medierne vælger politikere som kan svare enkelt og brænde igennem på skærmen så modtagere lettere forstår begivenhederne.
• Hvad betyder det, at medierne lægger vægt på identifikation?
- Begivenheder med højstatuspersoner, lande med samme kultur favoriseres. Politikere der tidligere har været i medierne har lettere ved at komme igen.
• Hvad betyder det, at medierne polariserer og vægter sensation?
- Sager med konflikter, usædvanlige og overraskende begivenheder af ofte negative betydninger (sensationer) har lettest ved at komme i medierne.
- Fx politikers sex uden for ægteskab, private luksusrejser for skatteydernes penge osv
• Forklar hhv. ettrinsmodellen, totrins-modellen og anvendelses-modellen.
1. Medierne stempler deres budskaber ind i folks bevidsthed
2. Medierne påvirker en person som så påvirker andre
Borgerne vælger selv mellem de mange påvirkninger hvilke som påvirker
Emma A og Camilla
SvarSlet• Sammenlign mediernes tre roller i demokratiet (figur 8.4). Hvilken rolle mener du er den vigtigste ?
- CIVILT FORUM: medier og politikerne arbejder samen om at der skal være balance i hvad medierne skal fortælle om politiske emner.
-MOBIOISERENDE AGENT: medierne skal øge interessen for politik gennem nyhederne .
-VAGTHUND: medierne skal viser borgene om politiske kriser eller misbrug af magt ved politikerne.
• Hvad vil det sige, at medierne nogle gange optræder som den fjerde statsmagt ?
- den bliver set som den 4 stats magt fordi de leger vagthunde så borgerne altid ved hvad der sker..
De andre magter er:
-den lovgivende magt
- den udøvende magt
- den dømmende magt
• Hvad betyder det, at medierne forenkler?
- at politikerne skal kunne svare enkelt på et kompliceret spørgsmål, da budskabet skal komme hurtig frem på en forståelig måde under den korte sende tid.
• Hvad betyder det, at medierne lægger vægt på identifikation ?
- Medierne favorisere politikere og vælger med omhu hvilke politikere de vil give sendetid Det er ofte de kendte og mere synlige politikere, der ikke er bange for offensive og politisk sjove udtagelser får mere tid i fjernsynet og mere plads i aviserne. Det er ofte også meget hierarkisk. Statsministeren får ofte mere tid taletid end en ordfører eller alm. minister
• Hvad betyder det, at medierne polariserer og vægter sensation ?
- det vil sige at sager med stor uenighed eller politiker der er skarpe og klar på diskussioner, eller uvente og overraskende begivenheder, har meget nemmer ved at komme i medierne, grundt det fanger interesse.
• Forklar hhv. ettrinsmodellen , totrins -modellen og anvendelses-modellen
- Ettrinsmodellen: kanyle teorien - medierne har stor effekt på os, og får et klart budskab ind i vores hukommelse uden vi tænker over det.
-totrins -modellen: Mener ikke at budskabet fra medierne sætte sig på alle personer, men på nogle få som så skal snakke med andre og det så den vej igennem kommer videre og påvirker andre.
anvendelses-modellen: Man mener borgerne selv kan tage en selvstændig beslutning om hvad de vil vælge at tro på ud fra hvad medierne fortæller dem. Og at kanyle metoden ikke virker grundet det så ville kunne ses ved et skadet demokrati.
Emma D, Jennifer og Isabella
SvarSlet8.2 Mediernes rolle over for politikkerne og befolkningen
• Sammenlign mediernes tre roller i demokratiet (figur 8.4). Hvilken rolle mener du er den vigtigste ?
Civilt forum: Mulighed for deltagelse i udveksling af informationer. Sikrer at der er balance i dækningen af politiske emner.
Mobiliserende agent: Giver viden om politik gennem nyheder og andet. Øger politisk interesse.
Vagthund: Medierne giver grundig dækning af emner.
• Hvad vil det sige, at medierne nogle gange optræder som den fjerde statsmagt ?
Medierne af måden politik bliver formidlet ud til borgerne, altså har medierne også en stor rolle for vores holdninger, alt efter hvordan de bliver formidlet videre til os.
• Hvad betyder det, at medierne forenkler?
Der er begrænset sendetid, altså skal det være så kort som muligt. Og det skal gøres så enkelt at alle kan forstå de enkelte emner drejer sig om.
• Hvad betyder det, at medierne lægger vægt på identifikation ?
Begivenheder omkring vigtige personer favoriseres i medierne.
• Hvad betyder det, at medierne polariserer og vægter sensation ?
Begivenheder eller sager der skaber konflikter har lettere ved at komme i medierne, selvom andre sager egentlig kan være mere væsentlige.
• Forklar hhv. et-trins-modellen , to-trins -modellen og anvendelses-modellen .
Et-trins-modellen: Medierne har en direkte effekt på borgerne, det bliver sammenlignet med at få en kanyle i armen.
To-trins-modellen: Medierne har ikke en direkte effekt på borgerne men altså kun på nogle få.
Anvendelses-modellen: Meget selvstændig stilling i forhold til medierne. Her vælger modtagerne på baggrund af deres fornuft ikke pga. af medierne.